top of page

Fyldepennen er løbet tør for blæk...

men det er fantasien bestemt ikke!

I dag er en rigtig god dag. Jeg har endelig sat det sidste punktum i mit manus, så nu er det sendt til min redaktør, klar til korrektur. Hvor vildt er det lige?

Jeg har arbejdet med mit univers i over tre år nu - og som en del af jer ved, har det ikke altid været nemt - og mine vingeløse engle og tusmørkebørn har stået overfor en del hårde udfordringer -faktisk så hårde at vi flere gange overvejede at ligge fyldepennen fra os - men nu lysner det.

Mit forlag DreamLitt forventer at kunne udgive min bog i marts. Vi kender ikke den nøjagtige udgivelsesdato, men det er også ligemeget, det der letter mit hjerte er, at den er på vej - forsiden er under udarbejdelse og om ikke længe kan jeg afsløre titel og forside cover - jeg glæder mig som et lille barn juleaften.

Den første udgivelse vil nok altid være helt speciel - lidt lige som det første barn, et første bryllup og det første kys - men jeg ved, at min debut hos DreamLitt bliver helt unik og fyldt med en masse forløsende følelser.

Jeg ville ikke skrive så meget om selve redaktions processen lige nu - der kommer et helt indlæg om det senere, men bare sige, at DreamLitt uden tvivl er Danmarks sødeste forlag. Jeg er så glad for vores samarbejde, og for at de var villige til at tage chancen med mig.

Rigtig god weekend til jer alle!

Featured Posts
Recent Posts
Archive

Marie-Louise Rønning

Search By Tags
No tags yet.
Du er velkommen til at følge mig!
  • Instagram Social Icon
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Marie-Louise Rønning er dansk forfatter, som primært skriver paranormal romance og Young Adult realisme.

Marie-Louises debutroman 'Tusmørkebørn', første bind i den paranormale serie 'Skaberens Våben' udkom ved forlaget DreamLitt i april 2017. 

Hendes første realistiske YA-roman, Kunsten at ... elske udkom november 2018.

bottom of page