top of page

Hold da op en flyvetur...

I dag er det lidt over en uge siden mine vingeløse engle kom op og flyve, og mine elskede tusmørkebørn endelig fik en drink med bid i :)

Det er stadig ikke helt til at fatte - jeg er så fyldt med en masse følelser og taknemmelighed for, hvor vellykket det hele var, men nu er det på tide at få sat lidt ord på.

Lad mig starte med rammerne - jeg kunne ikke have bedt om bedre rammer end dem Skarv sørgede for. Hele set-uppet var bare helt perfekt. Se bare her:

Skarvs ejer, og min kære veninde, Siri, havde sørget for at brygge en rigtig Twilight Delight - en blodrød drik med masser af bid i. Tørisen var prikken over i'et og gjorde det helt perfekt.

Min elskede mor havde sørget for at lave lidt lækkert til ganen, og det smagte bare så godt - en stor fornøjelse at se det hele blive spist og rost.

Mie, min søde og dygtige redaktør fra DreamLitt, kom hele vejen fra Jylland for at være med og agere konferencier - og hun gjorde et super stykke arbejde. Hun introducerede mig og bogen og sagde et par bevingede ord - jeg fik helt røde kinder af stolthed :) Tak til Mie for at være med på rejsen.

Jeg kan huske, hvor nervøs jeg var op til - jeg kunne intet spise, og min stemme rystede, når jeg forsøgte at læse op ... jeg er lærer til hverdag og har egentligt ingen problemer med at stå foran folk - at fremlægge er en del af mit job og min hverdag - men her - jeg var et nervevrag :) Heldigvis gik det godt efter de første par linjer...

Jeg er så glad for fremmødet fra både familie og venner - deres støtte er bare helt fantastisk. Jeg blev meget rørt af også at se mine forfatterkollegaer fra DreamLitt, Pernille og Mads, dukke op og vise deres støtte - og da søde Haidi Wigger Klaris overrækker mig dette, blev jeg helt varm indeni. De ord ramte plet ... tak, Haidi!

Jeg fik smukke blomster, vin og selv-forkælelse ... nøj, hvor var det bare fantastisk ... og endnu mere fantastisk var det at mine bøger blev solgt og er på vej ud til læsere ...

Jeg kan ikke sige nok tak til alle der mødte op og alle der har taget så godt i mod min bogbaby - I var alle med til at gøre det til en uforglemmelig og helt igennem fantastisk dag og aften.

Mange skønne påskehilsner fra mig :)

Featured Posts
Recent Posts
Archive

Marie-Louise Rønning

Search By Tags
No tags yet.
Du er velkommen til at følge mig!
  • Instagram Social Icon
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Marie-Louise Rønning er dansk forfatter, som primært skriver paranormal romance og Young Adult realisme.

Marie-Louises debutroman 'Tusmørkebørn', første bind i den paranormale serie 'Skaberens Våben' udkom ved forlaget DreamLitt i april 2017. 

Hendes første realistiske YA-roman, Kunsten at ... elske udkom november 2018.

bottom of page