Højt at flyve - dybt at falde - men en erfaring rigere ... Del 2!
Så flyver vi ... vinden er tilbage under mine vinger, og lige nu er det svært at få fødderne ned på jorden igen! I forlængelse af mit tidligere indlæg om tiden før jeg blev antaget hos DreamLitt, vil jeg nu skrive lidt om selve redigerings-fasen. Den starter allerede inden, jeg underskrev kontrakten. Hvilket faktisk var et af de første træk fra DreamLitt's side, der gjorde, at jeg vidste, jeg havde ramt det rigtige forlag for mig.
Jeg modtog en længere mail fra redaktøren, hvor hele mit manuskript blev gennemgået ift. miljø, persongalleri, mytologi, opbygning, sprog ect. Jeg husker, hvordan jeg sad og læste det med hjertet oppe i halsen. Dokumentet var delt op i to spalter, hvor manuskriptets styrker og svagheder blev holdt oppe i mod hinanden. Det redaktøren ønskede, var, at jeg "godkendte" de styrker og svagheder, hun så, og at vi sammen kunne blive enige om, hvad det var, vi skulle arbejde med og på.
Jeg gav mit besyv med, og efter redaktøren havde godkendt mine indvendinger, blev kontrakten sendt til mig til underskrift. Jeg husker lige så tydeligt den ro, jeg mærkede i maven. Redaktøren havde læst hele mit manus, sat sig ind i historien, mytologien bag og taget sig tiden til at gennemgå mine karakterer.
Jeg trak ærmerne op, fandt forstørrelsesglasset frem og begravede mig endnu en gang i mit elskede manus.
Nu var alt ikke lutter lagkage - der var ting, jeg blev nødt til at revurdere, smide væk, omskrive og genoverveje, og der var ting, der trak tænder ud, men samtidig var det tydeligt for mig, at det her var en læringsproces, og at jeg virkelig lærte noget. Jeg var så heldig at møde min redaktør Mie Møller Nielsen ansigt til ansigt ved Bogbloggertræf i 2016, og det var så rart at få talt med hende. Det der hele tiden styrkede min tro på, at vi nok skulle komme i mål, var hendes evne til at lytte til mig, min historie og min tolkning af den mytologi, der ligger bag Skaberens Våben, samtidig med at hun formåede at stille kritiske og relevante spørgsmål. Hendes konstruktive kritik med respekt for mig som forfatter har været den helt rigtige kombination. Jeg havde arbejdet på denne historie siden sommeren 2013, og det var så fantastisk at få friske øjne på - øjne der var i stand til at komme med gode ideer og indspark, så historie blev løftet til det, jeg har længtes efter den skulle blive så længe.
Denne udgivelse er helt specielt på mange områder. Specielt set i lyset af at det i bund og grund er en genudgivelse af Lysets Kvinder, Helbrederen ... og så alligevel med et twist. Historien er nu mere fuldendt og gennemarbejdet, og det meste af 2. del er kommet med i denne udgave, så dem, som allerede har læst "Helbrederen", får mere af historien.
Derfor er det ikke kun en genudgivelse - det er en genudgivelse med endnu mere historie, mytologi og handling - en genudgivelse jeg er så stolt af.
Et af de ting der var svære at sluge var, at titlen skulle ændres ... det gjorde nas, jeg elskede titlen "Lysets Kvinder" og jeg elskede min forside - men jeg slugte et par kameler, og sammen med Mie fandt vi frem til serietitlen "Skaberens Våben", som jeg er meget stolt af, og som giver så meget mere mening med hele serien i mente. Undertitlen "Tusmørkebørn" jeg er også vild med og dybt forelsket i ... for - indrømmet - jeg er smaskforelsket i min mandlige hovedperson Matthew - han er min drøm, min helt - fyldt med en masse gråzoner.
Jeg glæder mig til at se og fornemme, om de læsere, som allerede har læst Lysets Kvinder, vil kunne se og værdsætte det store arbejde mit forlag og jeg har lagt i denne udgivelse.
